Få mere tid i hverdagen (og til børnene) med disse 7 tips

Som forælder er hverdagen travl, men der er rent faktisk tid at spare, hvis du bruger den rigtigt. Brug disse 7 tips og få mere tid til familien.

Tiden kan føles knap, når man arbejder fuldtid, og det kan gå ud over ens overskud og energiniveau når man så er kommet hjem. Du har lyst til en rolig hverdag, hvor du har tid sammen med dine børn – læs med her, vi har nemlig samlet nogle tips, til hvordan du som familie får mere tid sammen.

1. Store madportioner

Hvis I gerne vil have lasagne eller pasta og kødsovs, så lav kæmpe-portioner. På den måde sparer I tid og kan spise det flere dage i træk eller fryse det ned til en anden dag, hvor det også gerne må være let, at lave aftensmad. 

Det er i hvert fald en god ide, at spise rester mindst to gange ugentligt. Gerne rester der ikke tager lang tid at varme. Hertil vil vi tilføje, at det er en god ide, at spise sammen som familie minimum en gang om dagen. Og læg da gerne elektronikken væk.

Du kan med fordel deltage i et madlavningskursus, hvor du lærer at tilberede maden, så den smager godt, men også at bruge råvarerne fornuftigt, så det kommer til at række længere.

2. Regler for elektronik

Elektroniske apparater fylder meget for både os voksne og for børn. De stjæler hurtigt tid og nærvær. Lav nogle fælles regler for hvornår, hvordan og hvor meget i må anvende dem. Reglerne bør være fælles for hele familien.

Læs også:  4 tips til at vælge den rigtige babyalarm

Hertil vil vi tilføje, at det er en god ide ikke at tjekke Skolenintra for ofte, da det hurtigt bliver en tidsrøver. Sæt derfor nogle rammer for hvornår I gør det. I behøver ikke at tjekke det dagligt.

3. Rengøring

Undgå at lave den store hovedrengøring i weekend, selvom det umiddelbart er der man har mest tid til det. I stedet bør I løbende tage de værste spildte madrester og nullermænd med en klud. På den måde har i også weekenden fri til samvær med jeres børn.

Virker rengøring helt uoverskueligt kan I overveje om I skal investere i rengøringshjælp.

4. Samvær

Samvær kan være mange ting og det behøver ikke at betyde udflugt til zoologisk have eller tivoli hver gang. Når i går i køkkenet sammen, bager boller eller laver pizza er det også samvær. Det er også samvær når i gør rent og rydder op sammen. Samtidig med er det en god måde, at lære jeres børn om daglige gøremål og hyggesnakke imens. I kan også sætte noget musik på imens og danse rengøringen/oprydningen sjovere.

5. Stil gerne krav til jeres børn

Børn vil gerne hjælpe! Derfor bør i også give dem mulighed for det og det kan i let gøre ved at stille nogle krav til dem og dermed lade dem gøre så meget selv som muligt. Rydde op efter dem selv, lægge beskidt tøj i vasketøjskurven, rydde op efter maden o.lign.  På den måde skal I heller ikke selv gøre det hele og dermed får i mere tid sammen. Det er også en lærerigt for dem.

6. Kalender og planlægning

Det er en god vane, at I tænker jeres børn ind i dagligdagens kalender, så I på den måde skaber rum for samvær. Det er vigtigt, og det behøver ikke være mere end f.eks. én fast time om ugen, hvor i så laver noget ekstra hyggeligt sammen.

Læs også:  Børnepsykolog: Hvornår bør jeg søge professionel hjælp?

7. Stol på jeres valg og glem andre

Det er en dårlig ide at sammenligne sig med andre familier. Vi er alle forskellige, og har forskellige behov. Det samme gælder vores børn. Hvis I er raske og sunde, så er alting godt. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
Sådan sover dit barn trygt
Læs mere

Sådan sover dit barn mest trygt og bedst

Børn kan blive urolige om natten, især mindre kan have det svært med, at være alene i et mørkt rum. De fysiske rammer omkring dit barns sovested er vigtige, hvis barnet skal sove ordentligt og få hvilket helt ud. Forældrene kan gøre mange ting for, at skabe de bedste og mest trygge rammer for barnet.
Læs mere