Parforholdet er kernen i familien

Parforhold er en svær størrelse at have med at gøre. Der er dog nogle par, som mestrer kunsten at leve i et parforhold bedre end andre. Men hvad er det egentligt de mest tilfredse par gør rigtigt, og hvad er det de mest utilfredse par gør forkert? Det spørgsmål vil vi forsøge at besvare her.

Parforholdets begyndelse

I starten af parforholdet er alting altid godt og problemfrit. To mennesker mødes og forelsker sig i hinanden. Efterhånden som tiden går opstår konflikterne, og mange af os ender desværre med at gå fra hinanden. Men der alligevel en del par, som rent faktisk formår at blive sammen. Spørgsmålet er bare hvorfor nogle par bliver sammen og hvad karakteriserer de par, der gør det ene, og de par, der gør det andet?

Parforhold er ikke let

Helt overordnet kan man sige at det altid er svært at få et parforhold til at fungere. Det er svært at passe på kærligheden, holde intimitet og nærheden ved lige efterhånden som tiden går. Kærligheden er ikke noget der kommer af sig selv. Men når man ved, at det er svært, har man et godt udgangspunkt, for så ved man også, at et velfungerende parforhold kræver noget. 

Efterhånden som årene går holder par op med at gøre nogle af de ting, nye par gør. Når man er nyforelskede bruger man masser af uforstyrret tid på intimitet og samtale. Man udforsker og lytter interesseret til hinanden, og det vedligeholder nærheden og styrker kærlighedens bånd.

Men så kommer hverdagens rutiner og livets almindelige begrænsninger, også bliver det pludseligt svært at være tilgængelig for hinanden. Det sætter sine spor på kærligheden og på den tid vi bruger sammen. På længere sigt betyder det at vi glider længere og længere fra hinanden.

Det er nemlig sådan at, når nyhedens interesse forsvinder – og det er helt naturligt – skal vi pludselig til at gøre os mere umage for hinanden. Tænk på den første gang, din kæreste fortæller dig en vits, så synes du, den er sjov, men når du har hørt den samme vits 20 gange, tager det lidt af toppen … Det samme gælder sex og de andre aktiviteter, vi gør sammen – gentagelsen står i en naturlig kontrast til spænding og overraskelse, siger hun.

Læs også:  Hvornår skal mit barn til tandlægen?

Se på din opfattelse af hvordan et parforhold skal være

Et råd er at kigge lidt på jeres forventninger til parforholdet. Mange har nemlig en urealistisk forventning til parforholdet og drømmer om det fuldstændigt perfekte, passionerede og problemfrie forhold. Og hvis parforholdet ikke lever op til det, er det fordi vi har valgt en forkert partner. 

Den forestilling spænder ben for kærligheden, fordi kærlighed involverer at kunne acceptere den anden, som den han eller hun er. Dette er rigtig svært og hvis det virker helt uoverkommeligt, er det oplagt at søge hjælp fra en parterapeut. En parterapeut kan hjælpe jer til at styre det fundament der skal til for at skabe et bedre parforhold for jer begge. I kan læse meget mere om parterapi her

Hvordan får I et mere tilfredsstillende parforhold?

Det helt store spørgsmål i parforholdet handler ikke om hvor meget vi skændes, hvor ofte vi taler sammen og hvor meget vi nusser om aftenen. Det handler i bund og grund om vi har følelsen af at vi her for hinanden i parforholdet.

Et sundt parforhold er baseret på tillid og respekt og viljen til at støtte hinanden – i medgang og modgang. Hvis I har en grundlæggende følelsen af at I er her for hinanden, bliver det lettere at håndtere kriser og modgang. De store problemer opstår først når den ene part kommer i tvivl om den andens intentioner. 

Mange par tåler en vis ophobning af dagligdagens små misforståelser og konflikter, men der ser ud til at være en tærskel et sted. På den anden side af et vist punkt forsvinder pludselig den grundlæggende opfattelse af ”at vi er på samme side.” Det er starten til en glidebane, som ikke ender et godt sted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like