Værd at vide om gylp – og potentielle problemer

Newborn baby boy portrait on white carpet closeup. Motherhood and new life concept
Som nybagt mor eller far har du sandsynligvis stødt på fænomenet gylp. Det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at børn gylper i deres første leveår.

Som udgangspunkt bør babys gylpen ikke give anledning til bekymring, men der er selvfølgelig nogle ting, man skal være opmærksom på. Læs videre for at blive klogere på, hvorfor babyer gylper, hvad du kan gøre for at minimere barnets gylpen, og hvilke problemer der kan være omkring gylp (eller manglende gylpen).

Alle babyer gylper, og det er som udgangspunkt helt ufarligt

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at alle børn gylper, når de er helt små (under et år). Der er derfor som udgangspunkt ingen grund til bekymring.

Gylp er i bund og grund blot mælk, der kommer retur fra mavesækken. Dette vil typisk ske umiddelbart efter et måltid. Du kan betragte det som babys måde at sige tak for mad på. Vær i øvrigt opmærksom på, at nogle babyer gylper oftere end andre, og at mængden af gylp kan variere meget. Medmindre dit barn gylper 10-15 gange om dagen, bør du ikke bekymre dig. 

Det er mere alarmerende, hvis baby ikke gylper

I forrige afsnit blev du gjort opmærksom på, at det er helt normalt, at babyer gylper. Dette skulle du altså ikke bekymre dig for. Til gengæld er der grund til bekymring, hvis baby ikke er i stand til at gylpe. Manglende gylp kan være et tegn på silent refluks – en tilstand, der rammer rigtig mange babyer. Det kan være svært at opdage silent refluks, men typisk vil du kunne høre, hvordan maveindholdet skvulper mellem mavesæk og spiserør. 

Er du forælder til en refluks baby (en baby, der lider af silent refluks), så skal du vide, at der er gode behandlingsmuligheder. Til en start kan du kontakte din læge eller sundhedsplejerske. 

Læs også:  Ferie med børn: Inspiration og tips til en god og sikker familieferieferie

Mit barn gylper meget, kan jeg gøre noget ved det?

Babys opkast er ikke det mest delikate i verden. Det kan lave grimme pletter på både tøj og møbler, og så lugter det ikke just godt. Derfor kan du som forælder have en interesse i at sikre, at din baby ikke gylper mere end højst nødvendigt. Er du også træt af at skulle fjerne gylp fra alverdens overflader, så læs og gør brug af vores gode tips nedenfor.

Dette kan du gøre for at reducere babys gylpen:

  1. Reducér mængden af mad (og øg samtidig antallet af måltider)
  2. Sørg for, at barnet sidder ordentligt op under måltidet 
  3. Gør en indsats for, at baby indtager måltidet i et langsomt tempo
  4. Giv baby mulighed for at bøvse under måltidet (gennem korte pauser)
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
Sådan sover dit barn trygt
Læs mere

Sådan sover dit barn mest trygt og bedst

Børn kan blive urolige om natten, især mindre kan have det svært med, at være alene i et mørkt rum. De fysiske rammer omkring dit barns sovested er vigtige, hvis barnet skal sove ordentligt og få hvilket helt ud. Forældrene kan gøre mange ting for, at skabe de bedste og mest trygge rammer for barnet.
Læs mere