Synes I at børneværelset trænger til at blive frisket op og har I brug for lidt inspiration hertil? Vi har her samlet nogle ideer til hvordan det kan gøres, så det både er praktisk, hyggeligt, skaber rum til indlevelse og udfoldelse, leg og tumlen rundt.
Table of Contents
Børneværelset danner ramme om barnets hverdag
Vi har taget udgangspunkt i alderen 4-12-årige, hvor et børneværelse skal kunne danne rammer om mange ting, såsom leg, hygge med venner og lektielæsning. Det er ikke altid der er de store kvadratmeter at gøre godt med, så derfor kan det kræve omhyggelig planlægning for at skabe et overblik.
Plads til hygge og leg
Det kan være sjovt for de mindre børn at have møbler i børnestørrelse, så de på den måde kan lege voksne. For de lidt ældre børn kan det være smart at have en seng med et lille bord til, som kan anvendes som en sofa, når de får venner på besøg.
I Danmark er det koldt halvdelen af året, og derfor er vores børn også en del indendørs. Derfor kan man komme langt med gulvpuder, puffer, sækkestole og madrasser, så børnene kan udfolde så kreativt på deres værelse – her kan de bygge huler, tumle rundt, slå kolbøtter eller blot slappe af.
Man kan også sætte en ribbe eller en klatrevæg op til de lidt større børn, så de får mulighed for fysisk aktivitet indendørs.
Smart opbevaring
Børn har ofte en del legetøj og det kan hurtigt rode, hvorfor det er smart med nogle gode og praktiske opbevaringsløsninger. Først og fremmest bør I placere jeres opbevaringsløsning i børnenes højde, således de selv kan tage det frem og ikke mindst selv rydde det op igen. I kan f.eks. anskaffe en seng med skuffer eller nogle bedrollers til under sengen.
Det kan også være kasser som også kan bruges til at sidde på. Her er det smart hvis de har hjul under, da de så er lette at skubbe ind til siden igen. Møbler der har indbygget opbevaring er praktiske og smarte hvis børneværelset ikke rummer de store kvadratmetre.
Reolsystemer og anden vægophæng skaber også gulvplads. En god ide er at hænge nogle knager op hvori I kan hænge en kurv til f.eks. bamser. En anden klassiker er tallerkenhylden til bøger, hvilket foruden at se pænt ud gør, at børnene kan se forsiden af bogen.
Farver, vægge, pynt og belysning
Nogle vælger at male børneværelset i enten blå eller lyserød, alt efter kønnet på ens barn. Vi vil dog anbefale at male væggene i en lys og mere neutral farve og måske kun male en væg i en sjov farve eller tapetser den med noget mønstret tapet.
Der findes også et væld af farverige og spændende wallstickers man kan hænge op. Det gør det også lettere at udskifte, når børnenes interesse ændres i takt med at de bliver ældre. Når I så maler værelset vil vi anbefale at male det i en høj glans, så de er lette at tørre over.
God belysning er vigtigt. Det er det også for os voksne og jo mere naturligt vi kan få, jo bedre er det. Derfor kan I heller ikke nøjes med kun at hænge en loftslampe op. Vi vil anbefale, at i hænger flere loftlamper op der skaber blødt lys.
Derudover er det vigtigt, at have noget ordentligt lys til når lektierne skal laves, eller en bog skal læses. En hobbylampe eller skrivebordslampe er derfor en god ide til der hvor barnet skal udføre dette. En sidste god ting kan være fin natlampe som skaber hyggelig belysning.
Er børnene små er løse lamper ikke en god ide og de bør derfor fastmonteres og har man en lyskæde bør denne placeres et sted hvor barnet ikke kan nå.
Hobbyhjørne
Et hobbyhjørne hvor der er plads til kreativ udfoldelse og indlevelse kan være en god ide. Det behøver ikke fylde meget, så længe der blot er plads til at barnet kan sidde og tegne, lege med perler osv. Her kan man på væggen der støder op til skrivebordet montere nogle kasser til de forskellige redskaber og materialer.
Man kan også lave en kasse med hjul der kan passe ind under skrivebordet. Hobbyhjørnet kan også anvendes som arbejdsplads, når barnet kommer i skolealderen, og skal lave lektier.
Hvis I vælger, at lave et hobbyhjørne vil vi anbefale at i investere i et justérbart skrivebord, så det kan reguleres i takt med barnet vokser. Endvidere er det smart, at placere hobbyhjørnet så tæt på et vindue som muligt, så i dermed udnytter dagslyset.