Tips til at købe børnevenlige møbler til hjemmet

Familiehygge i sofaen.
Familiehygge i sofaen.
Vi er mange, der kender til ønsket om at tilføje smukke og stilfulde møbler til vores bolig, men vi ser det som en udfordring at få stilfuldt interiør til at gå op i en højere enhed med familielivet.

Livet med børn er noget af det mest fantastiske der findes, og vi er mange der ved, hvor uforudsigeligt det også kan være. Derfor kan det umiddelbart virke svært at forene flotte møbler med familielivet, såfremt disse møbler ikke tåler leg eller tumlen.

Vi vil dog slå et slag for, at man sagtens kan forene sine drømmekøb til boligen med familielivet – det kræver blot en smule overvejelse forinden købet! Herunder finder du gode tips og tricks til, hvordan I som indretningsengageret familie stadig kan bibeholde det sjove og uforudsigelige familieliv.

Tænk over materialer og holdbarhed af møblerne

Inden man går ud og investerer i et flot møbel, er det vigtigt at have for øje, hvor lang en levetid dette møbel forventes at have. Dette kommer i høj grad an på, hvilke materialer der er anvendt til at skabe dette møbel, og det kan her være relevant for jer som familie at tage et kig på materialelisten, inden I kaster jer ud i denne investering. Dette gælder særligt, når det er et møbel, der skal kunne indgå i familielivet uden at tage skade af hverdagslivet med leg og tumlen.

Det kan være en god idé at kigge efter holdbare og ikke mindst slidstærke materialer, når man shopper møbler, men skal disse også kunne indgå i en børnevenlig indretning, vil det være mindst lige så relevant at kigge efter materialer, der vil være til gavn for de små familiemedlemmer også.

Dette kan eksempelvis være bløde tekstiler som eksempelvis velour eller hårdføre materialer som eksempelvis læder, hvor madrester nemt kan tørres væk. Den velkendte velour sofa er i de seneste år blevet en kæmpe favorit blandt børnefamilierne grundet den bløde overflade, der lader børnene lege ubesværet.

Læs også:  Sådan kan hele familien være kreativ med bølgepap

Undgå skarpe kanter og tunge møbler

Som børnefamilie vil man være nødsaget til at gøre sig ekstra tanker om, hvilke møbler man vælger at bringe ind i hjemmet. Vores gode råd herfra er altid at undgå skarpe kanter, hvad end det gælder sofa- eller spisebordet.

Et rent og strømlinet hjem kan være flot, men er der skarpe kanter, der kan udgøre en farlig risiko for børnenes leg, er det simpelthen ikke det værd. Derudover kan det være en fordel at gå efter møbler, der ikke er unødvendigt tunge.

Dette kan eksempelvis være en kæmpe fordel, når der skal gøres rent efter en god leg i stuen. Her kan det være rart at kunne flytte rundt på borde, stole og sofa uden besvær for at komme til bunds med rengøringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like