Børnepsykolog: Hvornår bør jeg søge professionel hjælp?

Børnepsykolog: Er det nødvendigt?
Børnepsykolog: Er det nødvendigt?
Som forælder kan det være vanskeligt at vurdere, hvorvidt barnets udfordringer krævr professionel hjælp eller endda behandling. Børn og unge kan have flere udfordringer i forbindelse med deres udvikling, men det er vanskeligt at vide, om der er behov for behandling, eller om symptomerne blot er midlertidige.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn skal til psykolog?

Denne artikel henvender sig til dig, der har et barn med vanskeligheder. Dig, der er i tvivl om, hvorvidt du skal søge hjælp hos en psykolog, der kan hjælpe med at få styr på vanskelighederne eller vurdere, hvorvidt barnet skal i behandling eller ej.

Oftest opstår der en lang række spørgsmål, når man er i tvivl, og selvom det kan være svært at tage stilling til, om man skal søge professionel hjælp, er det vigtigt, man gør det. Dét, at anerkende der er noget ‘galt’ med ens barn, er i virkeligheden det, der skal til for at barnet kan få den rette hjælp til at komme igennem tilværelsen.

Vil det gavne mit barn at komme til børnepsykolog?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn har behov for professionel hjælp hos eksempelvis en børnepsykolog, bør du først og fremmest konsultere din læge. Barnets læge kan ofte hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt eller ej.

Først og fremmest er det vigtigt at erkende, at børns opvækst ikke altid er præget af fremgang. Der vil være problemer, og det er en naturlig del af børn og unges udvikling. Herudover er det vigtigt at tænke på, at mange har diagnoser, som ikke nødvendigvis er hæmmende i forhold til deres livskvalitet.

Derfor er det vigtigt, at du ikke blot kigger på symptomer på psykiske lidelser, men også på barnets evne til at fungere på trods af de symptomer, der er. Det handler om at astarte et sted, hvor der kræves mindst muligt af behandlingen af dit barn.

Læs også:  Efterårsferie: Disse aktiviteter kan I lave med børnene i efteråret

Vurdér, om problemerne er svære eller vedvarende nok til, at det er nødvendigt at inddrage en pbørnepsykolog eller almindelig psykolog, som du kan finde her: https://www.psykologenikbh.dk/. Måske kan problemerne løses på anden vis.

Disse symptomer kan være tegn på, at der kræves professionel hjælp

Der er mange symptomer, som enten forsvinder eller fortager sig, i takt med at barnet vokser op og bliver ældre. Det kan derfor være en udfordring at vurdere, hvornår et problem er vanskeligt nok til, at der er grundlag for at inddrage en professionel.

Herunder følger en række eksempler på symptomer, forhold eller adfærd, som kan indikere, at barnet har behov for professionel hjælp til at afhjælpe sine problemer. Hvis du vurderer, at professionel hjælp er nødvendig, bør du kontakt en psykolog, som kan hjælpe med at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt eller ej.

#1: Ringe trivsel, udvikling eller livskvalitet

Det er væsentligt at overveje, om barnets adfærd skyldes, at han eller hun har vanskeligt ved at leve op til de forventninger, der er i hjemmet eller i skolen. Mange børn oplever følelser som angst, vrede og frygt, men hvis der skal være tale om nedsat trivsel, livskvalitet eller udvikling, skal det være forhold, der forstyrrer barnets evne til at gå i børnehave eller skole.

#2: Tegn på psykiske gener

Hvis barnet bliver udsat for en voldsom hændelse, kan der opstå tegn på angst, stress eller mareridt. En voldsom hændelse kan bestå af mange forskellige scenarier, men eksempelvis en bilulykke, et dødsfald, mobning, vold eller mindre hændelser som et voldeligt program i fjernsynet, kan kan vække ovenstående symptomer.

Læs også:  Sådan kommer du i gang med at date efter skilsmissen

Hvis ikke disse symptomer aftager eller mindskes betragteligt indenfor en måned, kan det være en god idé at søge hjælp, da det kan have en indflydelse på barnets senere udvikling.

#3: Adfærden stemmer ikke overens med alderen

Børn ændrer sig hurtigt, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere barnets adfærd. Det er ikke altid adfærden, der udgør et problem, men det kan være tilfældet, hvis ikke den stemmer overens med barnets alder.

Sengevædning er eksempelvis ikke et tegn på adfærdsvanskeligheder, når barnet er under 5 år, men hvis der er tale om et barn på 10 år, kan der være tale om aldersvanskeligheder i fremtiden. Det samme gør sig gældende, hvis barnet eksempelvis er bange for mørke i en sen alder, hvor andre børn i samme aldersgruppe ikke er det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like